på med arbejdstøjet museer i københavn og omegn museum udstilling bag scenen medarbejdere outfit historie kultur

På med arbejdstøjet

Kjoler, kedeldragter og kitler er blot noget af det arbejdstøj, som museumsmedarbejdere må trække i, når de forsker og formidler. Fire af dem viser her deres daglige outfit frem.
Onsdag, november 18, 2015

Hvidt i hvidt
medicinsk
Nanna Gerdes. Konservator på Medicinsk Museion. Bærer en kittel i 65 procent polyester og 35 procent bomuld.

Kitlen beskytter konservatorens almindelige tøj og forhindrer, at huden kommer i kontakt med kemikalier i forbindelse med arbejdet i Medicinsk Museions laboratorier. Kitlen er hvid, så man let kan se, om noget bliver spildt. Trykknapperne giver mulighed for at rive kitlen hurtigt af i tilfælde af uheld. 

Accessories: Hvide bomuldshandsker samt beskyttelsesbriller og gummihandsker i laboratoriet. 
Vask: 85 grader. Skyllemiddel må ikke anvendes. 

Læs mere om, hvad Nanna Gerdes og hendes kolleger konserverer på www.museion.ku.dk.

Skræddersyede prinsessekjoler
nationalhis
Julie Nørbæk Jensen. Studentermedhjælper på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Bærer en skræddersyet kjole i bomuld og kunststof. 

Dragterne bliver skabt ud fra portrætmalerier, der hænger på slottet, og er med til at gøre historien levende. Kjolen på billedet er lavet på baggrund af et maleri af Christian 4.s dronning, Anna Cathrine.

Museet købte den første dragt i 2006 og har nu 10 kostumer fra forskellige tidsperioder – fra renæssance over barok til det sene 1800-tal. 

Accessories: Tilbehøret til dragterne laves ud fra portrætmaleriets motiv. Det kan være en orden, smykker eller en parasol.

Vask: Hånd- eller finvask. Kjolen må kun bæres indenfor.

Se, hvornår Julie og andre viser rundt i historiske dragter, på www.dnm.dk

Bling i mudderet
bymus

John Howorth. Feltarkæolog på Københavns Museum. Bærer en refleksdragt i en blanding af bomuld og polyester. 

Den kedeldragt-lignende påklædning, arkæologerne fra Københavns Museum bærer, skal være meget synlig. Dens mange reflekser er fx vigtige ved udgravninger på byggepladser, så arbejderne i de store gravemaskiner ikke overser arkæologerne. 

Accessories: Sikkerhedssko og hjelm.

Vask: En tur i vaskemaskinen
på 60 grader.

Se, hvornår du kan komme på guidet tur i udgravninger på www.copenhagen.dk

Klassisk i uld
glyptotek

Tommy. Vagt på Glyptoteket. Bærer en uniformsjakke i 100 procent uld i en specielt indfarvet grøn. 

Glyptotekets jakker og veste er syet efter mål hos et firma, der også syr uniformer til luftfartsselskaber. De blev designet til genåbningen af museet i 2006, og den grønne farve blev valgt af flere grunde: Den er mindre militaristisk end sort og mørkeblå, og den passer til bygningen med den store vinterhave. 

Samtidig er jakkerne tilpas klassiske og gammeldags, så man skelne vagterne fra publikum.Uniformen skal gerne give autoritet uden at væreskræmmende.

Accessories: Skjorte med grønne og hvide
striber plus en slipover og pullover. Glyptotekets logo er broderet på alle dele.
Vask: Rens.

Del denne side

Artikel af

Lars Erik Frank