Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

En tur gennem Frederiksborg Slots mange smukke stuer er en vandring gennem 500 års danmarkshistorie.

En vandring i tiden
Historien er fortalt gennem portrætter, historiemalerier, møbler og kunstindustri, og på din vej møder du konger, dronninger, adelige, borgerlige, begivenheder og epoker, der alle har været med til at forme landets historie og udvikling fra middelalderen til det 21. århundrede. Kunst, kultur og historie er samlet på Christian 4.s renæssanceslot, der er et af Københavns omegns prægtigste museer.

Royale pragtrum
Den overdådige renæssancebygning med de mange spir og tårne blev bygget af Christian 4. og stod færdigt i 1620. I 1859 brændte store dele af slottets indre, men du kan stadig finde rum, der fortæller historien om kongernes slot. Slotskirken og Audienssalen overlevede branden, og de to pragtrum fra henholdsvis renæssancen og barokken hører i dag til blandt Danmarks finest bevarede kongelige interiører. Rosen, Riddersalen og Kongens Bedekammer blev genskabt efter branden og bidrager også til historien om tiden før demokratiets indførelse i Danmark.

Klassikere fra kunsthistorien
Det Nationalhistoriske Museums portrætsamling udgør landets største og betydeligste, og samlingen af malerier, buster, tegninger og fotografier suppleres løbende med nye værker. Også museets samling af spændende og elskede historiemalerier er nutidssvarende med værker af blandt andre Martin Bigum, Thomas Kluge og Peter Carlsen.

Perspektiv på danmarkshistorien – også i børnehøjde
Med skiftende særudstillinger, faste søndagsomvisninger samt permanente og sæsonprægede aktiviteter for børn holder Det Nationalhistoriske Museum dialogen med fortiden i gang, og sætter perspektiv på danmarkshistorien og portrætkunsten.

Smukke haver fra tidligere tider
Fra slottet er der adgang til den stramt anlagte barokhave samt landskabshaven, der hver især repræsenterer vidt forskellige opfattelser af naturen. Barokhaven blev oprindeligt anlagt i 1720’erne af Frederik 4. og genskabt i 1990’erne. Landskabshaven blev anlagt af Frederik 7. omkring år 1800, og repræsenterer den daværende romantiske stil. En vandring i haverne byder på smukke udsigter til slottet, og der er mulighed for at sejle på søen eller vandre hele vejen rundt om den ad søstien.

 

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot
Frederiksborg Slot
Frederiksborg Slot
3400 Hillerød

 +45 48 26 04 39
 dnm@dnm.dk

  Website
 Facebook
  Instagram

Åbningstider


Særlige åbningstider

1. april - 31. oktober: kl. 10-17
1. november - 31. marts: kl. 11 - 15


Åbningstider er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Priser

Voksne: 75 DKK
Børn: (0-6 år): Gratis
Børn: (6-15 år) 20 DKK
Studerende: 60 DKK
Pensionister: (+65år): 60 DKK
Grupper: (min. 10 pers.): pr. person 60 DKK
Årskort: 300 DKK

Priser er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Faciliteter mv.

Wifi
Omvisninger
Have/park
Handicapvenlig
Copenhagen Card
Cafe