Immigrantmuseet furesø museer i københavn og omegn kultur historie museum udstilling

Jallah, af sted til Farum

En på opleveren på Immigrantmuseet i Farum.
Fredag, oktober 30, 2015

Immigrantmuseet vil gerne rykke ved forestillingen om, at indvandrer er noget, man er, hvis man er en muslim. Inden jeg når til museet i Farum, tænker jeg, at jeg måske skal lære, at immigranten i virkeligheden er en dansker, der emigrerede til USA engang i 1909, eller er en velintegreret koreaner, der snakker flydende nordjysk. Den slags nostalgiske og lykkelige historier møder jeg da også – men de har alle nuancer.

Jeg fornemmer, at udstillingen er gennemtænkt og på ingen måde tilfældig. Et trumfkort er brugen af citater, der fungerer både som rød tråd og opsummering af essentielle pointer som: “4 måneder gammel blev (jeg) født af en flyvemaskine og modtaget af de eneste forældre, jeg har kendt. Men hvis nu Mi-Jung var originalen, betød det så, at Mette bare er en redigeret udgave af mig?”. Immigranten kan altså være immigrant af grunde som adoption, nød, arbejde, rigdom eller forelskelse.

Der er dog også fokus på muslimske indvandrere. Sagen om Naser Khader og burka-forbuddet genopfriskes, og jeg lærer sprog: “Wallah” er lig “Jeg sværger”, “Jallah” oversættes til “Kom nu”, og “habibi” betyder min “skat” eller “ven”. Museet er ikke ude i et direkte politisk ærinde, men det er alligevel tankevækkende, når jeg fx læser et dansk antisemitisk citat fra 1934 og pludselig kan genkende lidt af retorikken fra i dag, nu blot med sigtekornet på andre folkeslag.

Men Immigrantmuseet er også historien om kulturmøder, der opstår på baggrund af kærlighed, eventyrlyst, arbejde eller utryghed. Samtidig er det en sjov øjenåbner i forhold til, hvor meget af det, vi forstår som ægte dansk kultur, i virkeligheden blot er en collage af andre kulturer – leverpostej, juletræer og kartoffelmos som eksempel.

Så jallah, tag kæresten, vennen eller klassen i hånden, og smut så forbi Immigrantmuseet i Farum. Entreen er gratis. Og wallah, habibi, det fungerer!

Del denne side

Artikel af

Kasper Hornbeck