Øresundsakvariet

På Øresundsakvariet kan man opleve den fantastiske verden under havets overflade.

Akvarierne og bassinerne er fyldt med danske havfisk og bunddyr. Og med speciel fokus på dem, der normalt svømmer rundt i Øresund. Øresundsakvariet ligger selvfølgelig tæt ved vandet – og på Nordhavnen i Helsingør.
Rør ved dyrene

På akvariet står to store røre-bassiner, hvor man kan lægge hånd på havets fisk og dyr, og fx mærke sømrokkernes næse eller stryge en fisk over ryggen. Det ene bassin er inddelt i 3 forskellige højder og er særligt velegnet for børn. Her kan man fx stikke fingrene ned til krabber, søanemoner og søpindsvin. Det andet er et åbent bassin et såkaldt voksen-røre-bassin hvor voksne med f.eks. et barn på armen “måske” kan være heldige at røre ved bl.a. de danske rokker og hajer. Dette bassin er absolut et besøg værd for kørestolsbrugere, idet det er lavt og cirkulært, så man faktisk kan køre rundt omkring det og stadigvæk have et godt indblik til fisk og infoskilte.

Over 30 akvarier
15. april 2009 åbnede akvariets helt nye og meget større akvarier, der giver både dig og dyrene meget bedre oplevelser. I et nyt, stort 12 m3 panoramabassin, svømmer de større torskefisk, havkatte og tærber fra Øresunds og Kattegats dybe nordlige vande – nærmere betegnet “Trapperne”.  Oplev et væld af forskellige dyr og planter, og gå på opdagelse i levesteder på bunden af Øresund. Der er altid en naturguide til at besvare spørgsmål på akvariet.

Krabbeløb – og andet godt for børn
Øresundsakvariet er blevet kåret som en attraktion af meget høj værdi på regionalt niveau og som et særdeles børnevenligt sted – både på grund af dets overskuelige størrelse, men også fordi der er taget et stort hensyn til børn i hele opbygningen af akvariet. I alle ferier f.eks. vinter-, sommer- og efterårsferier er der altid særlige børnearrangementer – fx det obligatoriske “krabbeløb” i efterårsferien.

Øresundsakvariet
Øresundsakvariet
Strandpromenaden
Helsingør


 oresundsakvariet@bio.ku.dk

  Website
 Facebook
  Instagram

Åbningstider

Mandag: 10:00 – 16:00
Tirsdag: 10:00 – 16:00
Onsdag: 10:00 – 16:00
Torsdag: 10:00 – 16:00
Fredag: 10:00 – 16:00
Lørdag: 10:00 – 17:00
Søndag: 10:00 – 17:00

Særlige åbningstider

Særlige åbningstider i skoleferier.


Lukket

Den 22-25. og 31. december
samt 1. januar


Åbningstider er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Priser

Voksne: (12- år) 79 DKK
Børn: (0-2 år): Gratis
Børn: (3-11 år) 59 DKK

Priser er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Faciliteter mv.

Åbent hele ugen