M/S Museet for Søfart

M/S Museet for Søfart er et landsdækkende specialmuseum for søfart, der giver de besøgende en unik oplevelse af spændende, innovative udstillinger og enestående arkitektur.

På M/S Museet for Søfart venter der en sansemættet oplevelse i ikonisk arkitektur under jorden af BIG – Bjarke Ingels Group.

Skrå gulve, interaktive og stemningsfulde udstillinger fortæller og inddrager dig i Danmarks rolle i en global verden – dengang og nu. 

Oplev en underjordisk verden af søfart og prisvindende arkitektur på M/S Museet for Søfart skabt af den verdensberømte tegnestue BIG – Bjarke Ingels Group. Museet ligger omkring den gamle tørdok fra 1892 med Kronborg som nabo. 

På museet kan du opleve stribevis af interaktive udstillinger, der på stemningsfuld og dramatisk vis fortæller historien om Danmark som en af verdens førende søfartsnationer. Der fortælles om den tidlige globalisering, de personlige beretninger fra et liv på verdenshavene og om teknologien og nutidens globale samfund. I de digitale spil kan hele familien styre verdenshandlen og blive klogere på egne forbrugsvaner. Og så kan man få sig en ægte sømandstatovering. 

Tag på eventyr i M/S Museet for Søfarts 400mstore maritime legeunivers DRØMMESKIBET, hvor hele familien kan være med. I det store legemotorskib kommer søfarten helt ind under huden, og der er masser af plads til at lege, røre og sanse. 

Stil sulten i M/S Café og gå om bord i hjemmelavet smørrebrød, salater og flere forskellige børneretter. Besøg museets butik, hvor du finder nøje udvalgte kvalitetsvarer – dansk design, bøger, legetøj, mode og brugskunst – alt sammen med et maritimt islæt.

M/S Museet for Søfart
Ny Kronborgvej 1
3000 Helsingør

 +45 49 21 06 85
 info@mfs.dk

  Website
 Facebook
  Instagram

Åbningstider


Særlige åbningstider

Januar-juni: Tirsdag-søndag kl. 11-17.

Juli- august: Ingen lukkedage. Åbent hver dag 11-18

Sept-december: Tirsdag – søndag kl. 11-17.

Specielle åbningstider: mandag i vinterferie, mandage i påskeferien (2 mandage) mandag i Pinsen, mandag i efterårsferien.


Lukket

22.12 - 1.1 lukket


Åbningstider er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Priser

Voksne: 120 DKK
Børn: (under 18 år): Gratis
Grupper: (min. 15 personer): 20% fratrækkes

Priser er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Faciliteter mv.

Wifi
Handicapvenlig
Copenhagen Card
Cafe