Den Blå Planet

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, er Nordeuropas største og mest moderne akvarium og tilbyder en helt unik oplevelse for børn og voksne. Med Den Blå Planet har Danmark fået et nationalt akvarium i verdenseliten og et nyt arkitektonisk vartegn.

Den Blå Planet var i både 2013 og 2014 en af Danmarks mest besøgte attraktioner.

Missionen er at få store og små hjerter til at banke for vandets forunderlige liv. Lysten til at passe på vores smukke blå planet skal vækkes ved at pirre nysgerrigheden og gennem gode oplevelser.

Den Blå Planet er det eneste akvarium i Danmark, som fokuserer på hele verdens liv under vandet. Her kan man opleve dyr fra det kolde og det varme, det salte og det ferske vand.

Smuk indeni og udenpå
Den Blå Planet ligger smukt ned til Øresund i Kastrup Havn. Bygningen, der er tegnet af arkitekthuset 3XN, er inspireret af naturens hvirvelformer, fra fiskestimernes og vandets bevægelser til tornadoer og stjernegalakser.

Bygningen spejler himmel og hav og indenfor blander arkitekturen sig organisk og elegant sammen med smukke akvariemiljøer, der giver et unikt indblik i det fascinerende dyreliv fra Norden til de tropiske oceaner og Amazonas’ regnskov.

Tusindvis af fisk og havdyr
Den Blå Planet er fyldt med spændende og overrumplende fortællinger om livet i vandet, og der lægges op til både det korte sug af adrenalin og den lange eftertanke. Her er viden medrivende og underholdende på samme tid – fortællingerne får form gennem engagerede fortællere, digitale platforme, interaktive skærme og udstillinger, vilde fodringer og masser af personlige oplevelser.

Bestanden fra det gamle Danmarks Akvarium i Charlottenlund er flyttet med, og mange, mange flere er kommet til, så man på Den Blå Planet kan komme tæt på tusindvis af fisk og havdyr, fordelt på 48 akvarier med i alt syv millioner liter vand.

Den Blå Planet
Jacob Fortlingsvej 1
Kastrup

 +45 44 22 22 44
 info@denblaaplanet.dk

  Website
 Facebook
  Instagram

Åbningstider

Mandag: 10:00 – 21:00
Tirsdag: 10:00 – 17:00
Onsdag: 10:00 – 17:00
Torsdag: 10:00 – 17:00
Fredag: 10:00 – 17:00
Lørdag: 10:00 – 17:00
Søndag: 10:00 – 17:00

Særlige åbningstider

Den 24. og 31. december lukker Den Blå Planet kl. 14.


Åbningstider er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Priser

Voksne: (fra 12 år): 170 DKK
Børn: (3-11 år): 95 DKK
Børn: (under 3 år): Gratis
Årskort: Voksne: 365 DKK
Årskort: Børn (3-11 år): 275 DKK
Årskort: Seniors: 335 DKK

Priser er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Faciliteter mv.

Wifi
Skoletjeneste
Restaurant
Handicapvenlig
Copenhagen Card
Cafe
Børnevenlig
Booking/udlejning
Åbent hele ugen