Ballerup Museum

Kom tæt på bondekulturen, og oplev livet i en københavnsk forstad. På Ballerup Museum blander den ægte landsbyidyl sig med moderne udstillingsteknik, når du føres gennem historien fra stenalderen til i dag.

Museets udstillinger fortæller ud fra forskellige vinkler om historien i Ballerup Kommune. Udstillingen om Ballerup, Måløv og Skovlundes historie viser byernes udvikling fra stenalderboplads til forstad.

Med afsæt i historien om storfyrstinde Olga, stiller udstillingen Vejen til Ballerup skarpt på en række almenmenneskelige spørgsmål. Olga var datter af zar Alexander den 3. og den danskfødte prinsesse Dagmar. Olga kom til Danmark som følge af den russiske revolution i 1917, og fra 1930-1948 boede hun med sin familie i Ballerup. Udstillingen fortæller også historierne om andre immigranter, der er kommet til Ballerup gennem tiden.

Bondens stuer på Lindbjerggaard viser livet på landet fra 1700-til første halvdel af 1900-tallet. Her findes også 1950’er stuen, hvor alt må bruges. Foran gården finder man prydhaven, der stammer fra slutningen af 1800-tallet. Til museet hører også en historisk købmandsbutik og en arbejdende smedje.

Året igennem vises mindre skiftende udstillinger.

Ballerup Museum
Pederstrupvej 51
2750 Ballerup

 +45 44 97 11 13
 ballerupmuseum@balk.dk

  Website
 Facebook
  Instagram

Åbningstider

Mandag: – Lukket
Tirsdag: 10:00 – 15:00
Onsdag: 10:00 – 15:00
Torsdag: 10:00 – 15:00
Fredag: 10:00 – 15:00
Lørdag: – Lukket
Søndag: 10:00 – 15:00

Særlige åbningstider

Særlige sæsonåbningstider:
Helligdage der falder på mandage og lørdage holder museet lukket. Lukket mellem jul og nytår.

Vinter:
Museet har lukket hverdage i januar og februar måned. Søndage åbent kl. 11.00 - 15.00 Vi åbner gerne for rundvisning af grupper efter aftale på hverdage i januar og februar.


Åbningstider er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Priser

Gratis entré: for alle

Priser er vejledende. Se evt. museets hjemmeside.

Faciliteter mv.

Wifi
Omvisninger
Have/park