Vinter-eskapisme til Champagne og Tasmanien

Vinteren kommer. Vi har sat urene en time tilbage for at forlænge dagslyset, men der er heldigvis flere måder at snyde vinteren på. Hvis du er træt af kulden, kan du flygte til det lune, franske landskab omkring Champagne gennem svenske Carl Fredrik Hills malerier, eller tilbringe en eftermiddag med kænguruer i australsk klima. Hvis du derimod elsker kulde og mørke, kan du dyrke netop dét på en rejse tilbage til efterkrigstiden.
Tirsdag, november 3, 2015

Carl Fredrik Hill – Sveriges store landskabsmaler
Denne vinter viser Nivaagaard's Malerisamling et bredt og alsidigt udsnit af Carl Fredrik Hills kunst, og der dykkes ned i landskabsmaleren personlighed og originalitet. Car Fredrik Hills stil gennemgik nogle dramatiske udsving, i takt med at han blev mere og mere syg af skizofreni. Efter et psykotisk anfald som 28-årig, mens Hill arbejde i Paris, sluttede hans karriere brat. Malerierne er smukke og opslugende, og kan være det perfekte transportmiddel, hvis du lider af vinter-ked sjæl og mest af alt bare har lyst til en tur til det beroligende franske landskab eller den grønne bred af Seinen anno 1877.

Timeout i Tasmanien
Der er lige nu 21 grader i Hobart. Hvis det lyder misundelsesværdigt, er der ikke længere til Australien end en tur i Zoologisk Haves nyåbnede Tasmanien. Den nye afdeling tilbyder flere opvarmende oplevelser, herunder nærkontakt med kænguruer og wombats i et område helt uden hegn. Gangstien gennem den tasmanske djævels græsareal giver dig en smuk udsigt ud over Tasmanien, og så er der blevet installeret varme i udendørs klipper, så du og andre sol-elskende dyr kan hænge ud i et behageligt klima.

At rejse sig i mørket
Statens Museum for Kunst inviterer dig på en dyster rejse ind i efterkrigstiden – en tid markeret af traume og trusler om atomkræftens altødelæggelse. Udstillingen udforsker kunstnere som krævede fuld opmærksomhed på Anden Verdenskrigs rædsler, og deres egen frygt for hvad der var i vente på den anden side af kampen. Kunstnere som Palle Nielsen, Jane Muus og Svend Wiig-Hansen fortalte historier om den tid de levede i, gennem politiske budskaber og empatiske narrativer.

Del denne side

Artikel af

Denise Rose Hansen