Museer i København og Omegn - museum - Danmark - attraktioner - kunst - kultur - Vor Frue Kirke - Domkirkens Museum

Opløftet i Nørregade

En på opleveren...hos Domkirkens Museum
Tirsdag, oktober 27, 2015

“Et åndeligt kunstmuseum.” 
Arkitekten Christian Frederik Hansen havde noget at have sine høje ambitioner i, da han skabte Københavns nuværende domkirke i begyndelsen af 1800-tallet. Nu små 200 senere får jeg lige præcis den følelse, som Hansen ville skabe i Vor Frue Kirke. Om så jeg er der til en gudstjeneste eller er forbi til kirkens “God Goes Deep”-arrangementer med elektronisk musik fra skarpe dj's. Man skal være lidt af en hård negl for ikke at mærke bare nogle få vibrationer af kunst og ånd i det nyklassiske rum med Thorvaldsens statuer, tænker jeg.

Jordnær museumsoplevelse
Men der er også mulighed for en mere jordnær museumsoplevelse i Vor Frue - Domkirkens Museum. For kirken har også et egentligt museum. Man skal dog opad, op på kirkens balkon, via trapperne til højre i Vor Frues indgangsparti.

Så find dem, for museet er bestemt en opstigning værd. Heroppe på pulpituret, som en balkon hedder på kirkesprog, har jeg det med at ville kigge ud til siderne. Ud over kirkerummet selvfølgelig. Men måske især ud mod København. Her er nogle af byens største og smukkeste vinduer med lysindfald, som vist kun Hammershøi kan male dem. 

Så tag op i museet og helt op til pulpituret. Alene udsigten herfra er så opløftende.

Del denne side

Artikel af

Lars Erik Frank