Manu Sareen museer i københavn og omegn udstilling kultur museum historie

Mit museum: Manu Sareen

Manu Sareen har lidt specielle minder fra en museumskø i Berlin.
Fredag, oktober 30, 2015

– Jeg har altid gået på museum! Som dreng besøgte jeg Københavns Museum og stod ude foran og kiggede på miniaturemodellen af København i 1530’erne. Det var som en tidsmaskine for mig. En dag gik jeg forbi der som voksen og opdagede, at middelalderbyen var helt slidt ned. Det var så trist. Da jeg som kommunalpolitiker efterfølgende skulle forhandle budget med den daværende overborgmester Ritt Bjerregaard, og millionerne fløj omkring os, spurgte Ritt til slut, om der var nogen, der havde andre ønsker. Så rakte jeg hånden op og sagde, at jeg gerne ville have penge til at renovere den lille by foran museet – og så fik jeg 300.000 kroner til det. Når nogen spørger, hvilke vigtige aftryk jeg har sat på København, må det være et af dem. Det tænker jeg på, hver gang jeg kører forbi.

– En af de skøreste oplevelser, jeg har haft, var for nogle år siden i Berlin med min familie. Vi skulle ind på Jüdisches Museum. Ligesom i lufthavnen skal man selv og bagagen tjekkes. Jeg synes, vagterne kigger underligt på mig, måske fordi de tænker, at jeg ser arabisk ud, med rygsæk og alting. Men jeg kommer igennem metaldetektoren og stiller mig, så jeg kan se monitoren, der viser røntgenbilledet af min kones håndtaske. Der ser jeg så helt tydeligt silhuetten af min søns legetøjspistol lavet af metal og i rigtig størrelse. De kaster sig over den og spørger min kone: “Is this yours?” Hun nikker og stikker hånden ned i tasken for at hive fat i pistolen, hvorefter de går i panik og hiver legetøjspistolen væk fra hende. De tror simpelthen, den er ægte. Det var så pinligt. Alle folk gloede. Det var pænt mærkeligt at gå rundt på museet bagefter.

– Jeg synes, at livet er så uretfærdigt kort. I historisk sammenhæng er det kun et splitsekund. Det, som museerne kan give mig, er et bud på en tid, jeg ikke lever i – at vise, hvordan livet var engang. På Nationalmuseet kan jeg rejse 400 år tilbage i tiden. Uden at lyde tudsegammel kan man godt sige, at tiderne har ændret sig, siden jeg var lille. Vi havde ikke den samme horisont som i dag med tv og internet, så jeg brugte biblioteket og museets etnografiske samling. Det var helt vildt fedt at se, hvordan verden så ud. Jeg elskede især, når man kom til Indien.

Manu Sareen. 46 år. Børnebogsforfatter samt tidligere minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.

Del denne side

Artikel af

Fie Krøyer Dahl