En pause fra nisser og rensdyr

Hvis du har brug for en timeout fra nisser, julemænd, rensdyr, hjerteformede dekorationer og ting, der dufter af kanel, enten før eller efter jul, så frygt ej. Vi har udvalgt fire ikke-Jesus-relaterede udstillinger, som kan holde dig kørende godt ind i februar måned.
Fredag, december 11, 2015

Åbent atelier: Dronningens fødselsdagsgave
SMK inviterer dig inden for i museets atelier, hvor husets konservatorerer er i fuld gang med at restaurere et maleri fra Dronning Magrethe II’s private gemakker, som har været gemt væk de sidste 15 år grundet dets dårlige stand og sarthed overfor dagslys. Du kan se en konservator over skulderen alle hverdage mellem kl. 10-17 frem til d. 28. februar.

Værket som lige nu er under konservatorernes skalpel, er Den tyske kejser Karl VI’s taffel malet af Johann Salomon Wahl i 1741. Restaurationen af maleriet kræver mere end 2.00 timers arbejde. Når processen er afsluttet, vil det store maleri komme ud af gemmerne, for igen at pryde dronningens hjem.

Storm
I 2013 tog Grønlands selvstyre en stor beslutning, nemlig at ophæve landets nultolerance over for uranudvinding. Denne politiske afgørelse har antændt en flamme i maven på den grønlandsk-lettiske kunstner Bolatta Silis-Høegh - en flamme, der har resulteret i en række malerier som fra d. 18. december vises på Nordatlantens Brygge.

I udstillingen undersøger Silis-Høegh menneskehedens forhold til - og udnyttelse af - naturen. Malerierne eksisterer i et spændingsfelt mellem det håndgribelige, grønlandske landskab og det abstrakte univers i det menneskelige sind, hvilket skaber et rum, hvori vi kan konfronterre den frygt og vrede, som er en iboende del af os alle.

Vinterbyen
København er kendt for at gøre fænomenalt brug af sine byrum — om sommeren. Hvert år når vinteren banker på, ændrer stemningen i byen sig, og vi foretrækker at gå i hi inden døre. Udstillingen VinterbyenDansk Arkitektur Center udforsker, hvordan man kan gøre brug af Københavns udendørs faciliteter på nye måder i årets kolde måneder. Ved at gentænke materialer, lys og varme, kan nye fællesskaber og mødesteder skabes.

Johannes og Alhed Larsen
Det fynske kunstnerpar Johannes og Alhed Larsen byggede deres hus i Kerteminde i 1901-02. Stuerne, haven og blomsterne i vindueskarmen viste sig at være en endeløs kilde til inspiration for dem begge, og hjemmet blev snart et kulturelt samlingssted for mange af tidens kunstnere.

Johannes Larsen har med sine landskabsmotiver og fuglemalerier lavet et væsentligt bidrag til dansk kunsthistorie, men kun få ved at hans udadvendte kone Alhed også var maler. I et forsøg på at rette op på dette, dedikerer Ordrupgaard en del af denne udstilling til Alheds personlige kunstværker.

Del denne side

Artikel af

Denise Rose Hansen