Sommer i København

Denne sommer behøver du ikke rejse langt for at nyde et bredt spektrum af international kunst og kultur. Udendørs, underjordisk og højt oppe: sommer i København er en nem kunst at mestre, når franske impressionister, skønne boblende drikke og arkitektur fra Hiroshi Sambuichi og Zaha Hadid venter indenfor rækkevidde.
Torsdag, juni 29, 2017

Cisterne x Hiroshi Sambuichi

Cisternerne er den eneste drypstenshule i Danmark, og med sin fortid som vandreservoir er det et af landets mest unikke udstillingsområder. Hvert år åbner grotten med sine stalaktitter og stalagmitter under Frederiksberg en ny udstilling. Meget passende har dette års udstilling af den japanske arkitekt Hiroshi Sambuichi titlen The Water. For første gang siden reservoiret blev drænet i 1981, vil vand igen strømme gennem de underjordiske haller. Lad Sambuichi lede dig gennem et underjordisk hav af lys og mørke, når han omdanner cisternerne i sin første store udstilling uden for Japan. Sambuichi benytter naturlige fænomener som sine byggematerialer i sin arkitektoniske praksis, og er opmærksom på et steds mest karakteristiske træk for at skabe arkitekturer af dyb relevans og naturlig symbiose. Indtil 2. februar 2018.

Den 27. august, kl. 19 og den 28. august kl. 09.20 kan du få en ekstra særlig oplevelse i cisternerne, når den elektroniske komponist Tobias Kirstein tilføjer en auditiv dimension til The Water, som en del af CPH Art Week.

Kæmpe grankogler og arkitektur i verdensklasse

Art Park Ordrupgaard er et treårigt projekt der inviterer internationalt anerkendte kunstnere til at designe stedspecifikke kunstværker, der på en eller anden led benytter og lader sig inspirere af museets smukke omkringliggende park. I år har den danske kunstnerduo Randi og Katrine skabt værket Pinecone Cone Pavilion til parken. Grankoglen har længe været brugt som et dekorativt element der symboliserer viden. Besøgende vil måske associere pavillionens form med hytter i Sudan, Burkina Faso og Etiopien, eller Baron Norman Foster's Gherkin i 30 St Mary Axe, London. Et besøg hos Ordrupgaard er også en chance for at undersøge afdøde Zaha Hadids tilbygning til museet fra 2005, og at vandre gennem den permanente samling af fransk impressionistisk kunst, der spænder over Rousseau, Delacroix, Degas, Cézanne og dansk kunst fra guldalderen, fra Hammershøi til Eckersberg.

Fredag aften på Carlsbergbryggeriet

Hver fredag fra 2. juni til 25. august kl. 18-22 åbner Visit Carlsberg op til en udendørsbar på de gamle brosten ved bryggeriets ikoniske skorsten. Carlsbergs bartendere står klar ved ølhanerne, kokke fyrer op i grillen, og husets DJ spiller sommerens chill-out melodier. Som altid tilbyder bryggeriet ølsmagninger, hestevognsture og guidede ture, der udforsker stedets historie, lige der hvor Jacobsen bryggede den allerførste Carlsberg.

Bobler med udsigt og en historisk rejse til Sicilien

Glyptotekets tagterrasse er åben når vejret tillader det og serverer forfriskninger med udsigt over Københavns kupler, kirkebjælker og Tivoli-rutsjebaner. Hvis du også mener at alt er bedre med bobler kan du besøge terrassen mellem kl. 15 og 17.30, når cava-baren er åben. Hvis vejret skuffer, kan du rejse til Siciliens kyst i særudstillingen Krig og Storm: Skatter fra Sicilien. Udstillingen udforsker arkæologiske fund fra skibsvrag ud for øens kyst gennem 3000 år. Objekterne vidner om Siciliens multikulturelle historie. Som en naturlig handelsforbindelse for købmænd fra nær og fjern har Sicilien været hjemsted for fønikere, grækere, romere, byzantinere, arabere og normannere, som alle udvekslede varer, viden og kulturelle skikke. Udstillingen minder os om, at globalisering ikke er et nyt fænomen i det 21. århundrede. Indtil 20. august.

Del denne side

Artikel af

Denise Rosen Hansen