Museum i hjemmet

I en helt særlig kategori af museer finder man de, der før har fungeret som kunstneres private hjem. Her, hvor liv blev levet og originale tanker tænkt, er det i lige så høj grad mursten og vægge som selve det udstillede, der hvisker historier fra en svunden tid. Kom med indenfor når Kulturkliks skribent besøger tre smagfulde kunstnerboliger - Bakkehuset, Rungstedlund og Finn Juhls hus.
Torsdag, oktober 1, 2015

Rahbeks Bakkehus - samlingssted for kunstnere og videnskabsfolk
Godt gemt mellem den hippe nye bydel Carlsberg og travle Vesterbrogade, kan man træde over dørtærsklen og direkte ind i et dansk guldalderhjem. I Bakkehuset, der engang var en fritliggende, firlænget gård, boede professor, forfatter, kritiker m.m. Knud Lyne Rahbek med sin kone Kamma fra 1802 og de næste knap 30 år frem i tiden. Tidligere havde stedet været landevejskro og senere blev det bl.a. brugt som åndsvageanstalt, men i 1800-tallet var det befolket og besøgt af tidens ypperste videnskabsfolk og kunstnere.

Store personligheder
H.C. Andersen, Johan Ludvig Heiberg, Ingemann og Adam Oehlenschlæger er bare nogle af de åndspersoner, der engang har fået de brede træplanker i Bakkehuset til at knirke, og med front mod hinanden står stole placeret langs vinduerne, så beboere og gæster kunne konversere og skue ud i haven. Netop haven, der dengang var væsentligt større end den er i dag, var en af fruen i husets store passioner, og med blomster i vindueskarmene og pippende kanariefugle i det antikke bur føles de mange stuer stadig beboede.

Stadig liv i Bakkehuset
Fornemmelsen er dog til dels rigtig. Der er stadig liv i Bakkehusmuseet. Mens hovedbygningen har været museum siden 1925, så stilles den ene fløj i dag til rådighed som legatbolig. Pt. bebos Bakkehuset af digterparret Merethe Pryds Helle og Morten Søndergaard, men den møblerede lejlighed kan søges af alle forfattere eller skribenter med interesse for Guldalderens litteratur og tænkning, og har tidligere huset bl.a. Søren Ulrik Thomsen og Solvej Balle.

Baronessens fødehjem
Også på Karen Blixen Museet på Rungstedlund bliver man mødt af friske, velduftende buketter. Karen Blixen, der ligesom Kamma Rahbek var en stor blomsterelsker, kom til verden på gården i 1885, og efter at være gået konkurs med sin kenyanske kaffefarm vendte hun i 1931 tilbage til sin fødegård. Her levede hun til sin død i 1962, og hendes stuer står stort set som dengang - lyse og elegant indrettede.

Karen Blixen var forfatter, tegner og maler
Karen Blixen er nok bedst kendt for sit forfatterskab, som blev skrevet på Rungstedlund, men galleriet i Karen Blixen Museet vidner om et mangesidet talent. Også som tegner og maler var hun begavet. Flere af motiverne er inspireret af årene i Afrika, ligesom mange af husets møbler har stået på farmen i Kenya.

Farmen i Afrika
Karen Blixens legendariske afrikanske farm eksisterer i øvrigt stadig, og er man så heldig, at Østafrika indgår som destination i ens kommende ferieplaner, så kan det anbefales at lægge vejen forbi. De store sletter og afrikanske hytter der omkransede farmen er dog fortid. I dag ligger huset i det mondæne villakvarter "Karen" lidt udenfor Nairobi og fungerer som museum med personlige ejendele og mange originale møbler fra Blixens tid som ejer.

Møblet som et rum i sig selv
"En stol er ikke bare et kunstindustrielt produkt i et rum, det er en form og et rum i sig selv."
Træder man ind i Finn Juhls hus på Kratvænget i Ordrup - et stenkast fra Ordrupgaard - får man et indtryk af, hvad arkitekten mente med ovenstående. I den hvide, minimalistiske villa som han selv opførte i 1941-42 og hvor han blev boende til sin død i 1989 er det nemlig, i højere grad end i Bakkehuset og på Rungstedlund, møblerne der definerer rummene.

Man ønsker man måtte
Og man ønsker man måtte. Slå sig ned i de elegante armstole, hvilestole og sofaer, der indtager hver deres særlige plads i Finn Juhls hus. I både arbejdsværelset, pejsestuen og dagligstuen, der har et skønt lysindfald og udgang til haven, troner de forskellige modeller på stilfærdig vis og indbyder til fordybelse på komfortable flader. I Karmstolen fx, der er designet i 1953, og hvor man kan sidde omvendt, med front mod ryglænet, der er udstyret med en praktisk lille karm til at hvile armene på. Eller i japansofaen, der står lang, bred og karrygul med en bugnende bogreol inden for rækkevidde. Man må dog nøjes med at kigge. Desværre. Men måden møblerne og kunsten - ikke kun Juhls egen, men også flere andres, bl.a. Asger Jorn og Alvar Aalto, - skaber "rum i rummene" i huset på Kratvænget er en inspirerende oplevelse og turen til Ordrup værd.

Hvis du vil se mere om Finn Juhl så besøg Designmuseum Danmark
Træd ind i en verden som for 200 år siden. Besøg Skibsklarergaarden

Del denne side

Artikel af

Nanna Kirkegaard